Jeg har godt nok været meget igennem den sidste tid, alt for mange nedturer og alt for lidt opture.
Jeg mødte en helt fantastisk fyr, og tænkte nu er heldet med mig, jeg blev forelsket og wauw det virkede bare fantastisk.. MEN sådanne skulle det ikke være..
Jeg sad og diskuterede med en kammerat omkring kærlighedsfilm og serie, hvor jeg siger at jeg elsker dem, og hader dem.. Han bad mig uddybe, hvorpå jeg siger, elsker kærligheden, men hader at det aldrig ville ske i virkeligheden.. Han synes jeg var alt for kristisk..
Men helt ærlig hvor mange har fx haft en fyr, der kom ud i lufthavnen for at stoppe dig, fordi han elsker dig? Hvor mange har mødt oplever det der faktiske kærlighedsøjeblik i filmene - det er næppe mange..
Jeg får tit afvide jeg skal kysse en masse frøer før man finder prinsen, men come on, det kan vel ikke være rigtig at jeg ska kysse alle frøer i danmark? Nu har jeg været single i 4 år, og ja kan sku godt være man bliver kynisk og sær..
Havde et vennepar der sagde, du ska da bare gå over til en fyr og sige hey du lækker, og tage det føreste skridt, og jeg tænker bare nu har jeg siddet mange timer på netdating og hørt fyre fortælle hvor lækker hvor smuk osv jeg er.. men har endnu ikke oplevet en fyr komme hen og sagt det til mig i virkeligheden, jo mindre han har været stiv, og så vil de have jeg ska tage det føreste skridt?? Glem det, kan mændene virkelig ikke mande sig op mere, og selv komme hen??
Jeg er noget frem til at jeg vil være mere ærlig, og nu vil jeg begynde og skrive en mere ærlig blog.. det ska ikke kun handle om en kynisk singlepige der forbander alt væk, for må trods alt os indrømme at jeg ikke er perfekt og nok også har min andel i at det ikke bliver til noget med fyrene..
Alt for iaften
Love for all
Pigen i de røde stiletter..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar