Tilbage igen..

Tilbage igen..

Hold da op, det godt nok ved at være lang tid siden, havde helt glemt jer, og min blog, ind til en ven spurgte hvordan det gik med den…
Men hvad er der sket det jo næsten et år siden..
Jeg kan starte med at fortælle at jeg ikke har fundet kærligheden, men har heller ik rigtig prøvet at opsøge dette.. Jeg gik et år uden sex, end til en ven hjalp en pige i nøden..  Jeg har fokuseret meget på min uddannelse, ind til der skete en masse ting som fik, mig til at tænke på dette såkaldte singleliv.  Mange af mine veninder er gået hen og blevet gravide, juhuu og tillykke med det, men helt ærlig hvorfor har alle så travlt.. Jeg kom ud af min dating koma, og tænkte det kommer når det kommer, og pludselig yngler de unger ud for et godt ord.. Jeg misunder dem da ikke, en del af dem er single, andre i forvirrende forhold, så er det jo egentlig meget godt og bare være så sig selv.. Jeg har i hvert fald ikke travlt med at skulle stifte familie, før jeg er færdig med min uddannelse..

Jeg er dog kommet til at blive en lidt indelukket snegl, da jeg lagde dating livet lidt på hylden.. Der er faktisk ikke rigtig nogen der tiltaler mig som sådanne.. Der var en gammel flamme der skrev i dag, at hvis jeg nu havde taget tyrene ved hornene og mødt ham, kunne der jo måske været blevet noget mere.. Han tror desværre at jeg ikke var interesseret i ham, fordi jeg ikke ville møde ham.. men det havde jo intet med dette at gøre, jeg var jo bare en kryster og det er jeg stadig.. når muligheden har budt sig har jeg bakket ud og ikke mødt dem, på trods af de har været utrolig søde. Men i bund og grund er det jo bare fordi, jeg har været single og mig selv så længe, at jeg er blevet alt for overbeskyttende mod mig selv. Jeg er utrolig bange for at blive såret, og det er der jo ik noget galt i? Jeg ved jeg er klar til at åbne mig, men tror så desværre også det først sker når en fyr kommer og tager mig med storm.. Jeg kan da godt misunde nogen af mine single veninder, når de bare dater på livet løs og møder en masse, jeg ville da ønske jeg var lige så sej, men det er jeg bare ikke, og ved egentlig ikke helt præcis hvad jeg er bange for?

Der er sket meget på dette år, og alligevel er der ikke sket en skid, men livet går alligevel derud af.. Måske man skulle lære lidt af filmen Yes man, og sige ja til nogen af de ting der byder sig i livet, men det kan nu være lidt svært når man bliver lidt af en sær-single-snegl..

Jeg håber at i nød at høre fra mig igen, og jeg vil forsøge at blive bedre til at holde jeg opdatet, på singlelivet i de røde stiletter..

Kærlig Hilsen

Pigen i de røde stilletter..