lørdag den 21. august 2010

Den store farlige dating verden! Er der ting der skal forblive usagt?

Den store farlige dating verden!
Der er så mange spørgsmål, hvad skal man gøre på første date? Hvad er tilladt og spørge om? Nogen siger at første date, er til at lære hinanden at kende, og det er jo også rigtig nok.  Men er der nogen ting der skal forblive usagt?
Jeg var på en date i går, super sød fyr, og vi hyggede os rigtigt, men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvornår skal man fortælle ting som er virkelig vigtigt for en?

Jeg sidder som 21 åring, og tænker tit på det med børn, og på hvornår skal jeg fortælle min hemmelighed til en ny fyr? Jeg har verdens dejligste lillebror, desværre har min lillebror en kromosomfejl, der gør han har et mindre handicap. Jeg har en halv storebror som jeg aldrig har mødt, men han har den samme kromosomfejl og han er blevet multihandicappet af den. Da jeg var 15, fik jeg af vide at, jeg var bære af den kromosomfejl, hvilket vil betyde at chancen for at jeg vil få et normalt drengebarn er meget lille. Jeg har besluttet derefter, hvis jeg finder ud af at mit barn har denne kromosomfejl, så vil jeg få det fjernet, da jeg ikke har lyst til at sætte et handicappet barn til verden.  Nu kan jeg så i dag ikke lade være med at tænke hvornår skal jeg fortælle en fyr, jeg dater, at det med børn kan blive en svær ting for mig?

Skal man sige det fra starten, ligge kortene på bordet, eller skal man vente og se om det bliver til noget? Det er ikke fordi jeg sidder som 21 åring og tænker, nu skal jeg snart have børn, men tænker tit over det. Kan være super uheldig en dag, få en mand der kun kan lave drengebørn og så betyder det at jeg nok skal adoptere, hvilket ikke genere mig. Utroligt at en ting som børn, kan betyde så meget, når man ikke engang skal have dem endnu. Men alligevel ser jeg mig selv miste lidt interesse for fyrene hvis jeg for af vide at han ikke har nogen søstre men kun brødre.

Lyder nok som om, at jeg er helt afklaret med det, men det skræmmer mig da stadig. Tanken om at skulle risikere en del aborter, det med hvad nu hvis manden ikke kan klare at det ikke bare er lige til, det er sku ikke nemt. Men hvornår skal man dog fortælle det. Jeg ved godt at hvis fyren ikke kan acceptere det, så er han heller ikke den rette, men typisk at jeg skal sidde med det lille problem, der kan gøre det ellers så svære datingliv endnu svære og finde rundt i..

Kærlig Hilsen
Pigen i de røde stiletter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar